Pasning og pleje

For at have et akvarium kræver det at man passer og plejer det. 

I mit tilfælde på grund af mængden af fisk, bliver 30-40% vand skiftet ud ca. 1 gang i ugen. 

 Her er en del af vandet kommet ud af akvariet, så der kan blive plads til nyt og frisk vand.

 For at få vandet ud af akvariet bruger jeg en "slam suger" den er effektiv til at få alt affald fra bunden med ud, istedet for kun at tage overflade vand med ud.
Man kan tydelig se på vandet der kommer op i spanden, at det er grumset og brunligt når man støvsuger bunden, og ser er det tydeligt at vandet faktisk er beskidt selv om det umildbart ser rent ud, fordi affaldet  i vandet faldet til bunden.
Det vil en borger kunne forholde sig til, og kunne forstå at der skal gøres rent, for at fiskene kan trives.

 Det kræver ikke det store at rengøre akvariet, og har man en velfungerende borger vil borgeren selv kunne stå for det, enten vil borgeren kunne finde ud af at rense akvariet selv, eller med støtte og vejledning fra en pædagog.

Der skal være en forståelse for at man skal passe på alle planterne, samt passe på at man ikke siger fisk med op. Man skal samtidig også være opmærksom på at man ikke tager for meget vand ud, og her vil man med en stykke tape på siden af ruden hjælpe en borger med at kunne se hvor meget vand der skal ud.

Det kan være med til at give en borger ansvar at få lov at rengøre akvariet, for at vedligeholde fiskenes sundhed og trivsel.
Rengøre man ikke akvariet ofte nok, risikere man en nitrat/nitrit forgiftning som ender med at slå fiskene ihjel.

Ud over vandet skal skiftes sidder der i akvariet også et filter der skal rengøres, det består af forskellige filtre der sidder i en speciel rækkefølge for at give en optimal rengøring i akvariet.
Her tager man filtrene og rengøre i det akvarievand man har suget op af akvariet, hvis vandet ikke i forvejen er alt for beskidt. Er alt vand man siger op ekstremt beskidt, kan man gå på kompromis og vaske dem i alm lunken vand. Grunden til man bør vaske dem i akvarievand er for at bibeholde den naturlige bakterie flora, som er med til at bibeholde et naturlig fiskevendlig vand.
Under rensningen af af filtret kan borgerne også her ved selv syn se at der kommer skidt med ud, det er specielt tydeligt hvis man tager en spand rent akvarievand ud, og rengøre et filtre i det vand, her bliver vandet lynhurtigt grumset og brun.

Når man har tømt 30-40% vand ud, skal man tilsætte nyt vand til akvariet. Det er iskoldt vand for at undgå de bakterier der er i varm postevand. I det iskoldevand bliver tilsat noget vand der er blevet kogt, for at varme vandet lidt op, for at fiskene ikke får et chok.
Ud over det har jeg som der ses på billedet lidt forskelligt vandforbedrende tilsætningsstoffer. i nogle af flaskerne er der en bakteriekultur som er med til at gøre vandet mere blødt til fiskene, som gør vandet mere "fiske venligt" og hjælper med at binde de dårlige ting i vandet, som nitrat og nitrit.
Så er der noget flydende gødning til planterne, ligesom der også er gødning i stenene.  Der er flydende co2, som  planterne lever af og har brug for til at vokse. Der er medicin hvis fiskene skulle blive syge og så er der tjek strips, for at se vandværdierne i vandet hvis man har mistanke om noget er galt. 

Alt efter borgergruppen vil de også kunne tilsætte de rigtige mængder af dette i vandet. Muligvis ved hjælp af en tjekliste, eller ved støtte fra en pædagog. 

Altså kan det være en god ugentlig aktivitet for en borger flere borgere at rengøre akvariet, en pædagogisk aktivitet der gøre dem bevidst om ansvaret ved at have dyr, det kræver man passer og plejer dem. Det kan være flere udfordringer forbundet ved at gøre en akvarie rent, hvor meget vand skal ud, korrekt rengøring af filter, sikring at fiskene ikke får kulde chok, tilsætning af de rigtige mængder vandforbedrende stoffer. 

Dyrehold 4

Pædagogiske overvejelser 

Brugere/borgere 

Jeg har i dette dyrehold valgt at have målgruppen social special for øje, mere præcis har jeg haft de multihandicappet i fokus i mine overvejelser omkring valg af dyr.

De svært multihandicappet er den målgruppe jeg har beskæftiget mig meget med, både i forbindelse med mit 2 praktik, samt mit vikariat. 

Jeg har valgt akvarium fordi det passer til dem. Det gør det fordi mange af dem har stærkt nedsat syn, og ikke vil have glæde af insekter, de vil heller ikke kunne forholde sig til insekter da de kognitivt er meget bag ud i forhold til deres fysiske alder. De vil ikke kunne være med i den daglige pasning af dyrene, eller få en oplevelse af hvordan insekter lever. 

Hund og kat vil sagtens kunne bruges i forhold til denne målgruppe, da det er et dyr flere af dem vil kunne røre og måske have på skødet. Der er en sansning i at røre dyret, og nogle af beboerne vil kunne komme med ud og gå med en hund. Hunden vil også kunne bruges til de borgere der ikke er god til social kontakt, men måske vil kunne forholde sig til en hund. Hunden og katten er kort og godt stor og til at føle på. 

Der er flere faktorer i et akvarium de multihandicappede vil kunne få gavn af.

Der er mange borgere der let bliver overstimuleret, og vil kunne finde en ro af at sidde og kigge på fiskene der stille og rolig svømme frem og tilbage, samt planterne der bevæger sig i vandstrømmen. Der er ingen pludselige bevægelser ( hvis man vælger de rigtige fisk) og inden pludselige lyde som ved et tv.Alt efter hvilke problemstillinger borgerne har, kan man vælge store/små fisk i forhold til deres syn. Langsomme og stille fisk eller lidt mere aktive fisk, alt efter hvor overstimuleret borgerne bliver.Akvariet kan være med til at give en ro til borgerne når, hvis de føler der sker for meget omkring dem. 

Samtid med det vil en blind beboer også kunne få gavn af et akvarium, da man ved hjælp af forskellige pumper kan lave beroligende vandlyde, som dem man kan købe på en cd. Denne lyd af vand kan virke beroligende både for seende borgere og blinde borgere. 

Derfor er det vigtig at kigge på målgruppen, hvad vil et akvarium kunne give lige præcis den målgruppe. 

Vil det kunne være et effektiv afskærmnings-middel til borgere der måtte være overstimuleret og har brug for ro. Eller skal stå i et opholds rum hvor flere borgere kan få gavn af det på en gang. 

pædagogisk forløb:

Hvis der er borgere der kan være med til at starte akvariumet op, kan man tage dem med ud i dyreforretningen og købe de fisk man har valgt passer målgruppen, samt planter med mindre man har valgt et chiklide akvarium.

Pædagogens rolle:

Alt efter hvor meget borgerne har kognitivt har forståelse af hvad det vil sige at anskaffe fisk, vil det være pædagogen der kommer til at stå for alt i akvariet.

Er der velfungerende borgere kan de få lov til at stå for den daglige pasning i forhold til fodring af fisk, samt rengøring af akvariet.  

Dyrehold 3

Nye planter

Jeg har længer gerne vil skabe en grøn bund i mit akvarium, en form for græsplæne. Men mine tidligere forsøg har slået fejl.

Som det ses på billedet her er der ikke meget græsplæne over dette. 

Jeg besluttede derfor at jeg vil prøve en ny type plante, og fandt en plante ved navn callitrichoides cuba. En plante jeg ikke tidligere har erfaring med, men håber den er let at holde samt den vil give det græsplæne look jeg er ude efter. 

Da min lokale dyrehandler ikke har den plante, fandt jeg en tysk forhandler der havde den, og som kunne sende dem med posten til DK, ved forhandleren kunne man vælge forskellige pakker med planter, så med de 5 cuba planter var også 3 Rotaka indica, en høj plante der egner sig i baggrunden. Så i stedet for at bede min dyrhandler om at bestille dem hjem, var jeg nysgerrig på hvordan man mon modtager levende akvarie planter med posten. 

2 dage efter planterne var blevet afsendt fra tyskland  modtog jeg min pakke. Som det ses på billederne var planterne pakket ind i boble plast, men en våd grodan som er en form for stenuld der holder på vandet. 

Man kunne dog godt se på nogle af planterne at deres blade havde taget skade af fragten, men forhåbentlig kommer de stærkt igen, og får nogle flotte nye blade. 

Størstedelen af alle akvarieplanter starter deres liv på landjorden, de dyrkes i store gartnerier og bliver vandet som normale planter vil blive det. Først når planterne når ud i dyrehandlernes butik kommer de i vand, hvilket er en stor omvæltning for planterne, og ofte resultere i at planterne bruger alt deres energi på at vænne sig til livet under vand. nogle planter smider alle deres blade efter noget tid, for efterfølgende at få nye blade der kan klare den i vand. Mange planter går derfor nærmest ud når de kommer i vand, for at genopstå på ny, og blive store flotte akvarie planter. 

http://www.akvariegoedning.dk/index.php/om-planteakvariet-alger-godning-lys/110-begynder/1954-haandtering-af-planter-saadan-faar-du-mest-ud-af-dem

Efter at have modtaget dem med posten kom de i en lille bowle med rent vand, for at skylle de sidste gødnings rester ud, da jeg har rejer i mit akvarium og de ofte er ekstra følsomme for gødnings rester. 

Efter 1 døgn i rent vand i bowlen (det brude havde været 4, men det kunne jeg ikke vente på) begyndte jeg at klargøre dem til at komme i akvariet. Som det ses på billedet gror de er grodan, og det skal man forsøge at få så meget af som overhoved muligt. Det kan man gøre skånsom med kniv og pincet, eller hvis man ikke lige har tålmodigheden til det som jeg gjorde, fjerne så meget med fingrene som jeg kunne.  

På nettet kan man se flere billeder af hvordan folk deler planten op i 8 små planter, og planter dem ud over hele akvarie bunden for at dække et så stort område af bunden som mulig. Jeg tænkte at da jeg ikke har planer om at de skal dække hele min bund i akvariet, behøvede jeg vel ikke dele dem. Så de blev plantet tæt på hinanden i det ene hjørne, og så må tiden vise om de tager fat og spreder sig. 

 Og har er det færdige resultat, så de næste par uger mens planterne tager fat, får de tilsat lidt ekstra co2, for at hjælpe dem på vejen. Ud over det, vil jeg fortage ekstra vandskifte i mit akvarie for at tilføre frisk vand de kan gro i. 

Dyrehold 2

Nye fisk

Jeg var i dag nede ved den lokale dyrehandler for at købe lidt nye fisk. Ikke fordi jeg mangler fisk, faktisk jeg for mange fisk, da der konstant kommer nye guppy og platy unger. 

De nye fisk var 2 honninggurami hanner, da jeg kun har 4 hunner. samt 5 nye pandsermaller, da jeg kun havde 1 tilbage, da de andre var døde af alderdom, og da pandsermaller er stimfisk, skal der selvfølgelig være flere af dem. 

 De 2 honninggurami hanner 

 De 5 pandsermaller, 2 albino og 3 prikkede 

Når man får fiskene hjem, er det vigtig man starter med at ligge posen med fisk ned i akvariet. Det gør man for at vandtemperaturen bliver den samme i posen som i akvariet. Når de har lagt der et stykke tid, klipper man hul i toppen af posen og tilsætter lidt vand fra akvariet og ned til de nye fisk. Det er for at de nye fisk i et stille og rolig tempo kan vænne sig til det nye vand, og de forskellige vandværdier der er i det nye vand kontra det de kommer fra. I løbet af et par timer tilsætter man stille og rolig lidt vand.

Her er det tydeligt at der er kommet mere vand i poserne, i forhold til de billeder ovenover. Poserne her er næsten fyldt med vand, og fiskene har haft et par timer til at vænne sig til det nye vand, og er derfor klar til at komme over i deres nye hjem,

Posen er nu vendt på hoved så fisken kan komme ud af posen. Nogle gange vælger fisken selv at svømme ud, andre gange må de hjælpes på vej. 

Dyrehold 1

Overvejelser 

Dyrens behov og adfærd:

For at kunne bestemme hvilken føde ens fisk skal have, skal man først have besluttet hvilken type akvarium man vil have. Det kan delen ind i 3 hovedkategorier. selskabs-akvarium, saltvands-akvarium og cichlide akvarium. 

For at beslutte hvilken type akvarium der egner sig bedst til målgruppen skal man sidde sig ind i hvad forskellen er, hvilken type fisk det er, og hvad det kræver at have de forskellige typer. 

Jeg har her valgt at tage udgangspunkt i et selskabs akvarium. Det har jeg da fiskene er lettere at passe, billigere i indkøb og et selskabs akvarium rummer masser af flotte planter som jeg syntes er rigtig flotte, samtidig kræver det mindre at holde ferskvandsfisk end saltvandsfisk, da man blot kan bruge postevand fra hanen. 

Mit akvarium er et 130 liters selvskabsakvarium med mange forskellige planter og flere typer fisk. 

I mit akvarium har jeg:

Platy: Også en utrolig let fisk at holde, både hanner og hunner er flotte i farven, som kan variere fra orange til blå, til flerfarvet. Yngler også uafbrudt, og ligesom guppyer kræver ungerne blot planter til at gemme sig i, og vokser hurtig op og blive flotte fisk, ligesom guppy siger platy ikke nej til at spise deres unger. Platy spiser alt de kan gabe over, og spiser også gerne ens planter, derfor bør man fodre dem med grønfoder, for at sikre ens planter ikke forsvinder. levealder 2-3 år.

guppyer: En fisk der er utrolig let at holde, hannerne har store flotte haler der kan varier i farve, mens hunnerne er neutrale i farven, de  yngler uafbrudt (hvis de ikke er blevet gjort sterile fra avler, ved at lade dem gå i alt for varmt vand i et par dage), og hvis ungerne har planter at gemme sig i vil de overleve og hurtig blive til store flotte fisk, hvis ikke de har planter at gemme sig i, spiser de voksne guppyer deres unger. Guppyer er sarte over for et forhøjet nitrit/nitrat indhold i vandet, så hvis de begynder at dø er det bare igang med vandskifte hurtigst mulig. Levealder 1,5-3 år.

Honninggurami: En lidt større fisk end guppy og platy, en honningfarvet fisk, hvor hannen har en tydelig sort stribe under maven, og hunnen en smule større end hannen.  Holder i akvarium over 50 liter, med god beplantning. Hannerne kan blive aggressive over for hinanden hvis de er flere, derfor vigtig at nøjes med et par stykker og dobbelt så mange hunner. En honninggurami laver til forskel fra guppy og platy som føder levende unger, en rede. De bygger i overfladen en skumrede hvor æggene flyder op i, de æg der ikke flyder der op tager hannen i munden og spytter op i reden. For at æggene kan blive til unger kræver der et større arbejde, de voksne skal fjernes, vandet skal være korrekt, vandstanden skal ændres, de skal have iltsten og have specielt levende føde. 

siamesiske algeædere: Som navnet siger, er det en fisk der er algeæder. Det er en aflang fisk der kan blive mellem 12-16 cm, den lever hovedsageligt på bunden af akvariet, men kan godt lide at sove på store blade eller klipper. Det er en fredlig fisk, der til tider kan have magtkampe med artsfæller. Skal holdes i et akvarium på mindst 80 liter. Den er altædende, jo mere foder man giver den jo mindre alger gider den spise. Det er ikke lykkedes at avle den i fangeskab i danmark. 

Algeæder med platyer og guppy hunner i bagrunden

Galaxy Rasbore: Er en lille flokfisk, der kan virke en smule sky. De kan godt lide at gemme sig i planterne, og "stikker af" hvis de kan mærke man kommer gående. Det er en forholdsvis ny fisk, der først blev opdaget i naturen i 2006, og i 2007 gjort til et sjælden akvariefisk. Forkomsten er blevet mere normalt de seneste år, men stadigvæk en af de mere sjældne fisk. Den yngler ikke ligeså let som gupppy og platy, men hvis man ønsker at bruge tid og energi på at have flere akvarier igang på samme tid, kan det lade sig gøre. 

Albino sugemalle: En fisk der lever på bunden af akvariet, spiser alger og det foder der ryger på bunden. Alt efter hvilken specifik race det er kan de blive rigtig store. Hannerne har "skæg" på hovedet mens hunnen har lidt små "skæg" hvilket gør det let at kende forskel på hun og  han. De lever gerne i huler, og kan selv grave deres egen hule under f.eks. en trærod.
Hunnen ligger æg i en hule, som hannen passer på. Det kan lade sig gøre at få sugemalle unger uden at gøre det store selv, men hvis man direkte ønsker avl kræver det man sidder sig ind i hvad de kræver. 

Hun sugemalle 

Han sugemalle 

Amano reje: Er en lille neutral ferskvand-reje, der har den gode egenskab at den spiser mange forskellige typer alger. 

Det er vanskelig at få til at yngle i fangeskab, da rognen hunrejen bære på skal udklægges i ferskvand og overgå til saltvand. hvis de små nyklæggede nymfer ikke overgår til saltvand dør de.

Reje med rogn, 

 Når man skal have et akvarium er det vigtig at sidde sig ind i de fisk man ønsker at holde, kan de gå sammen? er de fredlige/aggressive,  skal de have sur/hård vand, skal de have høj/lav ph værdi, hvilken vandtemperatur kræver de, skal de have få/mange planter, kræver de høj/lav cirkulation i vandet,hvilken størrelse på akvarium kræver de, hvilken type grus/sand egner de sig bedst til, særlige hensyn til en art.
Derfor er det vigtig allerede inden man bestemmer sig for hvilket akvarium man ønsker at bestemme hvilke fisk man kunne tænke sig.

En side man kan finde mange gode råd er på

http://akvariesiden.akvariefisk.dk/

Man kan også altid forsøge at google en fiskeart og undersøge hvad der kommer op på fisken, skrive kravene fisken har ned, og sammenligne de krav med de andre fisk man har undersøgt.
Man er også altid velkommen nede hos den lokale fiskehandler, men skal bare hele tiden have i tankerne at fiskehandleren lever af at sælge fisk, og ofte siger de kun den halve sandhed, for at få solgt nogle fisk. Og hvis fiskene stille og rolig dør, tjener han flere penge på man kommer og køber nye fisk.
Derfor er det vigtig at gøre ens hjemmearbejde grundigt.


Hvilken mad skal de have?

Jeg har til mine fisk flagefoder af høj kvalitet, da man vil opleve at ens fisk sviner mere, jo dårligere kvalitet ens foder er.  jeg har ud over det 2 forskellige grønpiller, en grønpille der flyder direkte ned på bunden, mens den anden kan klistre fast på ruden, så platyerne kan spise deres grøn foder i fred for sugemallerne.
Til rejerne har jeg specielt rejefoder, som alle de andre fisk også gerne spiser.
Ud over det får de frostfoder, som er forskellige larver der er frosset ned som man tør op i små blokke og fodre med. Alle fisk spiser larverne, men specielt honning guramien trives bedst med varietet i fodret.

Kuglebane

Vi fik i dag til opgave at lave en kuglebane i undervisningen D. 1.9.15.
Opgaven lød på at vi skulle have kuglen til at bevæge sig fra højre hjørnet ned i bunden til venstre hjørne langsomst mulig.

Gruppe blev hurtig enig om, at de ting der var vigtig at have i fokus var længden på banen, jo længere banen skal bevæge sig, jo længere tid vil det tage. En anden vigtig ting var hældningen på banen, hældningen skulle få kuglen i bevægelse, med en så lille hældning så mulig. Den sidste vigtige ting vi snakkede om var at for at sænke farten, ville vi indbygge forhindringer undervejs for at sænke farten på kuglen.

Plan tegningen kom derfor til at se sådan ud, 9 baner med en lille hældning med forhindringer på. 

Undervejs i bygge prosessen kunne vi dog erkende at hvis vi ville have baner med forhindringer på krævede det en større hældning end først andtaget, hvilket krævede mere plads end beregnet, og vores kuglebane blev derfor en bane med masser af forhindringer kuglen skulle igennem, men med kortere afstand at passere og med en større hældning end først antaget. 

 Det færdige resultat blev en kuglebane blev en bane med 7 baner med en hældning der gjorde at kuglen kunne trille uden den gik i stå.
Tiden det tog kuglen at gennemføre banen var 15,85 sekundet, hvilket placerede os på 3 langsomste tid ud af 7 grupper.
Gruppen med 2 langsomste tid havde en bane med mange af de samme overvejelser og tanker som vi også havde, og kuglen var 1 sek langsommere.
Gruppen med den langsomste kugle var gået i en helt anden retning. De havde en bane uden forhindringer, hvilket betød de kunne have plads til flere baner med en mildere hældning end os der brugte forhindringer, så kuglen havde 3 gange så lang en vej ned til højre hjørne end os.
Det betød at kuglen var over 30 sekunder om at komme igennem banen, og en klar vinder.