Dyrehold 1

Overvejelser 

Dyrens behov og adfærd:

For at kunne bestemme hvilken føde ens fisk skal have, skal man først have besluttet hvilken type akvarium man vil have. Det kan delen ind i 3 hovedkategorier. selskabs-akvarium, saltvands-akvarium og cichlide akvarium. 

For at beslutte hvilken type akvarium der egner sig bedst til målgruppen skal man sidde sig ind i hvad forskellen er, hvilken type fisk det er, og hvad det kræver at have de forskellige typer. 

Jeg har her valgt at tage udgangspunkt i et selskabs akvarium. Det har jeg da fiskene er lettere at passe, billigere i indkøb og et selskabs akvarium rummer masser af flotte planter som jeg syntes er rigtig flotte, samtidig kræver det mindre at holde ferskvandsfisk end saltvandsfisk, da man blot kan bruge postevand fra hanen. 

Mit akvarium er et 130 liters selvskabsakvarium med mange forskellige planter og flere typer fisk. 

I mit akvarium har jeg:

Platy: Også en utrolig let fisk at holde, både hanner og hunner er flotte i farven, som kan variere fra orange til blå, til flerfarvet. Yngler også uafbrudt, og ligesom guppyer kræver ungerne blot planter til at gemme sig i, og vokser hurtig op og blive flotte fisk, ligesom guppy siger platy ikke nej til at spise deres unger. Platy spiser alt de kan gabe over, og spiser også gerne ens planter, derfor bør man fodre dem med grønfoder, for at sikre ens planter ikke forsvinder. levealder 2-3 år.

guppyer: En fisk der er utrolig let at holde, hannerne har store flotte haler der kan varier i farve, mens hunnerne er neutrale i farven, de  yngler uafbrudt (hvis de ikke er blevet gjort sterile fra avler, ved at lade dem gå i alt for varmt vand i et par dage), og hvis ungerne har planter at gemme sig i vil de overleve og hurtig blive til store flotte fisk, hvis ikke de har planter at gemme sig i, spiser de voksne guppyer deres unger. Guppyer er sarte over for et forhøjet nitrit/nitrat indhold i vandet, så hvis de begynder at dø er det bare igang med vandskifte hurtigst mulig. Levealder 1,5-3 år.

Honninggurami: En lidt større fisk end guppy og platy, en honningfarvet fisk, hvor hannen har en tydelig sort stribe under maven, og hunnen en smule større end hannen.  Holder i akvarium over 50 liter, med god beplantning. Hannerne kan blive aggressive over for hinanden hvis de er flere, derfor vigtig at nøjes med et par stykker og dobbelt så mange hunner. En honninggurami laver til forskel fra guppy og platy som føder levende unger, en rede. De bygger i overfladen en skumrede hvor æggene flyder op i, de æg der ikke flyder der op tager hannen i munden og spytter op i reden. For at æggene kan blive til unger kræver der et større arbejde, de voksne skal fjernes, vandet skal være korrekt, vandstanden skal ændres, de skal have iltsten og have specielt levende føde. 

siamesiske algeædere: Som navnet siger, er det en fisk der er algeæder. Det er en aflang fisk der kan blive mellem 12-16 cm, den lever hovedsageligt på bunden af akvariet, men kan godt lide at sove på store blade eller klipper. Det er en fredlig fisk, der til tider kan have magtkampe med artsfæller. Skal holdes i et akvarium på mindst 80 liter. Den er altædende, jo mere foder man giver den jo mindre alger gider den spise. Det er ikke lykkedes at avle den i fangeskab i danmark. 

Algeæder med platyer og guppy hunner i bagrunden

Galaxy Rasbore: Er en lille flokfisk, der kan virke en smule sky. De kan godt lide at gemme sig i planterne, og "stikker af" hvis de kan mærke man kommer gående. Det er en forholdsvis ny fisk, der først blev opdaget i naturen i 2006, og i 2007 gjort til et sjælden akvariefisk. Forkomsten er blevet mere normalt de seneste år, men stadigvæk en af de mere sjældne fisk. Den yngler ikke ligeså let som gupppy og platy, men hvis man ønsker at bruge tid og energi på at have flere akvarier igang på samme tid, kan det lade sig gøre. 

Albino sugemalle: En fisk der lever på bunden af akvariet, spiser alger og det foder der ryger på bunden. Alt efter hvilken specifik race det er kan de blive rigtig store. Hannerne har "skæg" på hovedet mens hunnen har lidt små "skæg" hvilket gør det let at kende forskel på hun og  han. De lever gerne i huler, og kan selv grave deres egen hule under f.eks. en trærod.
Hunnen ligger æg i en hule, som hannen passer på. Det kan lade sig gøre at få sugemalle unger uden at gøre det store selv, men hvis man direkte ønsker avl kræver det man sidder sig ind i hvad de kræver. 

Hun sugemalle 

Han sugemalle 

Amano reje: Er en lille neutral ferskvand-reje, der har den gode egenskab at den spiser mange forskellige typer alger. 

Det er vanskelig at få til at yngle i fangeskab, da rognen hunrejen bære på skal udklægges i ferskvand og overgå til saltvand. hvis de små nyklæggede nymfer ikke overgår til saltvand dør de.

Reje med rogn, 

 Når man skal have et akvarium er det vigtig at sidde sig ind i de fisk man ønsker at holde, kan de gå sammen? er de fredlige/aggressive,  skal de have sur/hård vand, skal de have høj/lav ph værdi, hvilken vandtemperatur kræver de, skal de have få/mange planter, kræver de høj/lav cirkulation i vandet,hvilken størrelse på akvarium kræver de, hvilken type grus/sand egner de sig bedst til, særlige hensyn til en art.
Derfor er det vigtig allerede inden man bestemmer sig for hvilket akvarium man ønsker at bestemme hvilke fisk man kunne tænke sig.

En side man kan finde mange gode råd er på

http://akvariesiden.akvariefisk.dk/

Man kan også altid forsøge at google en fiskeart og undersøge hvad der kommer op på fisken, skrive kravene fisken har ned, og sammenligne de krav med de andre fisk man har undersøgt.
Man er også altid velkommen nede hos den lokale fiskehandler, men skal bare hele tiden have i tankerne at fiskehandleren lever af at sælge fisk, og ofte siger de kun den halve sandhed, for at få solgt nogle fisk. Og hvis fiskene stille og rolig dør, tjener han flere penge på man kommer og køber nye fisk.
Derfor er det vigtig at gøre ens hjemmearbejde grundigt.


Hvilken mad skal de have?

Jeg har til mine fisk flagefoder af høj kvalitet, da man vil opleve at ens fisk sviner mere, jo dårligere kvalitet ens foder er.  jeg har ud over det 2 forskellige grønpiller, en grønpille der flyder direkte ned på bunden, mens den anden kan klistre fast på ruden, så platyerne kan spise deres grøn foder i fred for sugemallerne.
Til rejerne har jeg specielt rejefoder, som alle de andre fisk også gerne spiser.
Ud over det får de frostfoder, som er forskellige larver der er frosset ned som man tør op i små blokke og fodre med. Alle fisk spiser larverne, men specielt honning guramien trives bedst med varietet i fodret.